Rasmus Graff: Failure Gazette, 2. udgave

cofcof

Dette er et genoptryk af FAILURE GAZETTE, som oprindeligt udkom i december 2014 i 50 håndtrykte eksemplarer og i et nyt oplag på 100 eks. i januar 2015. Denne udgave er ikke trykt af forlaget, men af Toptryk Grafisk i Gråsten, og kommer i et lidt større format, med et nyt omslag og en anden skrifttype.

»Failure Gazette er et viltert univers opbygget omkring fragmenter, digte og hele tankerækker, der er struktureret associativt og med afsæt i disse teksters dårligdom eller fravalgte natur. Det er ikke altid lige interessant, men, og det er på den baggrund, at jeg faktisk rigtig godt kan lide udgivelsen, den har pludselige åndehuller, hvor der åbnes for nye måder at tænke digtet, det vellykkede, samfundet, ja, mennesket på.«
— Christian Stokbro Karlsen, Nordjyske

»…tydelige tematiske stier gennem bogens tekster, som bl.a. drejer sig om rejser (til Moskvas røde plads med Lenins Mausoleum, til Kina), politiske og eksistentielle overvejelser, kropslige erfaringer og natur. Teksterne har snarere karakter af lidt dagbogsagtige optegnelser og indtryk, nogle gange i længere sekvenser, andre gange mere glimtvis. Den programmatiske tale om teksten som »affald« peger i så fald snarere på dagbogens livs-aflejringer og på en bestræbelse på at skrive usorteret og ‘herredømmefrit’, dvs. uden nogen autoritativ stemme, bærende fortælling eller myndig holdning, som læseren må underlægge sig undervejs gennem teksten.«
— Tania Ørum, Standart

Failure Gazette
Rasmus Graff
32 sider, 49 kroner

Bestil her

Anmeldelse af OVO #9-12

Nonprofit, ingen økonomi, kun gæld

Skrifteksperimenter: Politisk anfægtede, åbne for fortolkning og sine steder meget vellykkede. Det lille, idealistiske forlag OVO press udgiver håndsyede danske poesihæfter.

af TOBIAS SKIVEREN, JP

De mange små forlag, der i kølvandet på bogbranchens såkaldte krise er blomstret frem, kan inddeles i to moddeller: Gladiator-modellen og OVO press-modellen.

Begge forlag er rigtignok fælles om at bryde med den etablerede boginstitutions økonomiske system, men hvor Gladiator åbenlyst gør det i bestræbelsen på at skabe bedre vilkår for forfatterne, sker det hos OVO press af langt mere idealistiske (og utopiske?) grunde.

Her handler det nemlig ikke om større afkast og mindre administration, men om at skabe et litterært rum, der står uden for samfundets ellers allestedsnærværende økonomistiske tænkning. Gennemsnitligt koster de små, ofte håndsyede udgivelser således kun lidt over en halvtredser, og porto er der ingen af (!) Det er »nonprofit, ingen økonomi, kun gæld«, som der står på hjemmesiden.

Venstrefløjsaktivisme! Subversiv modkultur! Esoterisk avantgardelitteratur! – tænker man med det samme.

Og ja, OVO press lever op til alle fordommene. Både de gode og de dårlige. For ser man på de seneste fire udgivelser, lyder der et væld af ekkoer fra såvel avantgardens kunstgreb som dens politiske engagement.

Revolutionært hurlumhej

I sin bog “AFBRUDT, PLUDSELIG” er Rasmus Halling Nielsen som altid fuldstændig ustyrlig. Hele sætninger er der ikke mange af her, mens tegnsætningen og fragmenterede vendinger og ord hvirvler derudad i ét stort kaotisk hurlumhej.

Imidlertid fornemmer man et sted inde i ordmylderet, at det er et dystopisk revoltescenarie, man er vidne til.

Lige så meget som syntaksen er det nemlig det kapitalistiske system, der bliver afbrudt, pludseligt: »dårlige sociale, sociale Optøjer (/ raiet / ) (/ raiet / ) er (/ raiet / ) (/ raiet / ) er dårlige sociale, sociale Optøjer ejendom, ejendom.« Selv om vi kan skimte både ejendomsret, optøjer og undertrykkelse, går man galt i byen, hvis man vil forstå disse digte referentielt. Som den fonetiske transskription af det engelske “riot” antyder, handler Rasmus Halling Nielsens sprælske skrift først og fremmest om poesiens vel-eller måske rettere mislyd.

Lidt fra gemmeren

Lidt mindre vellykket er til gengæld Rasmus Graffs “Failure Gazette”. Men som dansk litteraturs konceptualist par excellence ved han det selvfølgelig godt selv.

Faktisk er det ligefrem en del af idéen bag værket, at teksterne er »dårlige, hjemløse og ubrugelige« (deraf “Failure”), og at de er redigeret i en fart (deraf “Gazette”).

Selvsagt er udgivelsen da også noget af en rodebutik.

Man finder alt fra readymade-lignende brugsanvisninger over citater af Henrik Have til aforistiske samfundsdiagnoser.

Som den her: »revolutionen er forvandlet til stressfrem-/ kaldende prekaritet og permanent performancekrav.«.

Se farvesystemet

Hvis Rasmus Graff er tydeligt politisk, når han her antyder, at de arbejdsløses kollektive kræfter i dag kanaliseres over i individets selvoptimeringstrang, er Lene Asp det på en langt mere subtil facon i sin udgivelse, der bærer den lakoniske titel “SORT”.

Værket kan nemlig opfattes som en veldrejet omvending af den seneste tids litterære hvidhedsundersøgelser.

I en fragmenteret stil med talrige gentagelser og variationer præsenterer samlingen et væld af poetiske konstateringer om (ikke-) farven sorts (mere eller mindre ægte) etymologier, konnotationer og historiske forbindelser.

Asp kommer vidt omkring og berører både mytologiens, farvelærens, videnskabens og hverdagssprogets felt i en fin blanding mellem det højtidelige og det platte: »Sort symboliserer farven for alvorlig værdighed. I auraen er lød// Hvad er sort. Se farvesystemet. // Goethe arbejdede mest med farvede prikker.«.

Sære kroppe

Mindre leksikalsk, men mere visionær er Glenn Christians “Gran Canaria”, der byder på et hav af flotte billeder fra en art postapokalyptisk landskab med alt fra grædende hvaler til sære, posthumane kroppe. Ja, indimellem får man næsten fornemmelsen af at bevæge sig inde i en organisme: »Smilet sunket/ Ned i kødet/ Som et slukket bål/ Brystkassen pivåben/ Hjertet hænger/ I én tråd/ Pulsstærk/ Men i én tråd.« Der ligger muligvis en økopolitisk pointe gemt i samlingens krops-og naturskildringer? Måske en eksistentiel? Måske bare en æstetisk? Hvad det egentlig er, Glenn Christian vil med disse mange bizarre billeder, forbliver med andre ord uklart for mig.

Imidlertid er det uafklarede måske et generelt træk ved OVO press’ udgivelser.

Her er det åbne, det rodede og det sprængte gode egenskaber – ligesom i øvrigt også den politiske optagethed af omverdenen er. Og uagtet om man nyder den slags avantgardistiske udskejelser eller ej, er det enormt forfriskende med et helle, hvor det hverken kommer an på økonomi eller regler, men hvor litteraturens viltre udskejelser nydes og dyrkes i fulde drag.

kultur@jp.dk

Nytår og lidt om januar

Her er en pessimists guide til 2015.
Her er Failure Gazette spottet på Andy’s Bar.
Julen er overstået, pyh,
så hvad så, hvad skal der ske i det nye år

I januar bliver to kommende udgivelser forberedt
en af Glenn Christian
og en af researchkollektivet Frisk Flugt
Tager en måned ad gangen

Der ligger også et tredje manus klar til læsning

I dag blev en stak OVO-udgivelser sendt til Audiatur Bokhandel
OVO press forhandles nu i Politikens Boghal, Møllegades Boghandel, Insulamusic, Harbo Bar, Antipyrine Bookstore og Audiatur Bokhandel

Og selvfølgelig i OVOs egen shop der stadig sender portofrit og som har fået nyt udseende, da den er blevet flyttet fra Bigcartel til Tictail. Samme men anderledes

Og som sidste år: OVO press er non-profit, alle penge går videre i gesjæften

Indtil 4. januar kan besøgende på siden se nogle snefnug dale ned over skærmen, tøvejr efterfølgende

IMG_0067

Rasmus Graff: Failure Gazette

IMG_0060

FAILURE GAZETTE En ret stor samling tekster i mikro avisformat skrevet i Europa, Kina og et par steder i Mellemøsten. Dårlige digte, gode digte, om mange ting.

FAILURE GAZETTE er skrevet, layoutet, korrekturlæst og trykt og samlet af Rasmus Graff og udgivet af OVO press. Det her er første nummer af failure gazette, det kan være der kommer flere, hvis mere affald skulle hobe sig op, mere arkivisk materiale der ikke blev gjort mere ved og som ikke fik en plads, og som det måske giver mening at kværne gennem denne grafiske form, uden tanke på sammenhæng. Eneste kriterium er at forfatteren/ forfatterne i det korte tidsrum det skal tage at lave udgivelsen – hvorfor ellers gazette i titlen – må have en følelse/ fornemmelse af at teksterne er dårlige, hjemløse, ubrugelige, præget af at være skrevet, eller læst, uden tanke på hverken læsbarhed, vedkommenhed, aktualitet og holdbarhed.

BESTIL HER
OVO #10
32 sider, håndsyet
1. oplag: 50 stk.

Skærmbillede 2014-12-10 kl. 11.49.01

OVO #1: Rasmus Graff / Rasmus Halling Nielsen

24 sider, trådhæftet
50 kr
4. oplag

Bestil her

Læs interview med Rasmus Graff og Rasmus Halling Nielsen her: http://netudgaven.dk/2014/08/nye-vaeltede-skove/

Carsten Juhl om udgivelsen: “Jeg læste jeres publikation med det samme, og igen nu. En blanding af papirtekst og dadatryk med klare tilløb til at fortælle noget om noget organisk. Det halvnorrøne som forudsætning for meget alvorlige slapsticknarrationer og med “sort antræk” for mus/mænd. Revolutionen bliver nok alligevel ikke sort herefter, som mange af de bedste aktivister ellers gerne vil det. Sort er på en måde for lysfølsomt. Jeg er i øvrigt lodret uenig i at sætte parenteser om hvert opslag. Men det kan vi diskutere i morgen, såfremt I er i byen.”

10608796_10201463877998534_8857265740899814968_o

RHN tog færgen til Ebeltoft, det blæste voldsomt, han sad midt i citronfromagen i stuen i et hus mellem Grenå og Sønderholm, da RG trådte ind og samlede ham op, de kørte mod Sønderholm i en gammel Opel Astra, da de kom frem lyttede de til musik, senere gik de i seng. Næste dag kørte de MCBP til universitetet og fortsatte så til Aarhus C, det var søndag, men der var åbent i boghandleren, der købte de papir og kørte hjem og var udmattede af at gå rundt i byen. De sprang deres begærede hvil over for i stedet at bruge en halv time på at skrive i samme google-dokument i hvert sit rum. De mødtes, de redigerede, de satte teksten op, de trykte den og hæftede den sammen. I køkkenet spurgte MK om hvad det gik ud på, de svarede som det var, de skrev sammen, påvirkede hinandens tekster, improviserede hele forløbet. Senere lagde de billeder ud på facebook hvor de satte hæfterne til salg, og så gik de i seng, og næste morgen var de fleste af de 30 eksemplarer blevet reserveret. Senere, hen ad formiddagen, var alle eksemplarer revet væk.