Perspektiv

Havde tænkt at skrive lidt om 2016 i starten af januar. Sige tak for et år, til de nysgerrige, til vennerne, til jer der læser med. Det er februar nu. Og status er? 2016: langt færre titler end i 2015. Hvad skyldes det? Lønarbejde, at der ikke kan gives flere dagpenge, og en omrokering af det civile liv, mange nye mennesker at lære at kende, mange nye rum at færdes i. Desuden har det været vigtigt for OVO at komme lidt ud af bøgerne, ud af teksterne, at mødes med folk, snakke til langt ud på nætterne, diskutere ting, grine højt, komme vanviddet nærmere, finde fodfæste igen, sove den ud eller lade være med at sove, lokalisere glæder og ubehag i kroppen, røre hinanden og røre ved hinanden. Og at udgive noget, der har været al tiden værd at redigere, designe, trykke, distribuere: Gran Canaria del IIHverken terrorisme eller terrorbekæmpelseEKSILBrudstykker af en anarkistisk antropologiKosmisk pessimisme. Og OVO i 2017? Noget er planlagt, noget kan improviseres. Det planlagte: Der kommer en opfølger til EKSIL, der kommer en ny udgivelse af Frisk Flugt, der kommer en digtsamling af Kirill Medvedev og en af Eileen Myles og en af CAConrad og en bog om trolddom og hekseforfølgelse skrevet af Kasper Them Larsen. Det improviserede? OVO har en krop, og kønnet er hverken det ene eller det andet, og den krop møder andre kroppe, og nogle gange opstår der noget, der bliver til en bog, et zine, et hæfte, et objekt, noget mangfoldiggjort, noget der kan deles på tværs af tid og rum. Det er sådan det funker, og det er bl.a. derfor, der ikke modtages uopfordrede manuskripter — vi må ville kende hinanden, ville noget med hinanden, ellers er det ikke møjen værd. Tak til jer, som læser med, køber udgivelserne, så nye udgivelser kan blive trykt, giver dem videre til venner, som I ønsker læser med. Tak til jer, der ikke finder jer i den borgerlige opdeling af dit og dat og som på et dagligt plan hakker smalsporede antagelser i stumper og stykker. Tak til jer, der siger tingene direkte og organiserer jer på en måde, der muliggør, at der ikke gås alt for mange omveje, efter hovedvejen er brudt sammen. Det er det eneste, der driver dette værk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s