Ou Ning anmeldt i Nordjyske!

Ou Ning: Hvordan man laver sin egen utopi blev anmeldt 18. november i Nordjyske: “Ou Ning er en kinesisk redaktør, kunstkurator, skaber af organisationen U-thèque, der arbejder med film og video, og så er han aktivist. Det er i den sidstnævnte rolle, han bearbejder nærværende manuskript til en Moleskin-udstilling ((ja, det er notesbøgerne, der er tale om), og søger man på Ou Ning og Moleskin, kan man finde en kort video om manuskriptet på Vimeo). Manuskriptet består af en garnhæftet faksimileudgave og et hæfte med den danske oversættelse. Ou Ning beskæftiger sig med mikrostater eller kommuner eller frirum (eller autonom zone), der for en kortere eller længere periode rives løs fra det omkringliggende samfund. Hans tanker udspringer af en praksiserfaring i forhold til skabelse af Bishankommunen, der er et kunstnerisk/ intellektuelt projekt. Det er et socialt projekt med vide politiske konsekvenser. Men Kina er jo ikke så forskellig fra Danmark, så lad os se, hvor længe det kan fortsætte, uden myndighederne blander sig. Det er derfor også kun naturligt, at Antipyrine interesserer sig for og udgiver manuskriptet, idet Antipyrine som forlagsvirksomhed synes at være fokuseret på samspillet mellem kunstnerisk oprør og politik, hvorved der måske i Danmark vil være skabt et fundament for egentlig avantgardekunst og -tænkning. Under alle omstændigheder løber der en anarkistisk (eller erisiansk) nerve både gennem forlag og forfatter. Netop dette erisianske (eller discordianske) islæt kommer tydeligt til udtryk i Ou Nings manuskript, idet han gennemgår Kinas selvudråbte kejsere efter 1949. Det er overordnet set en formidabel læsning, der består af lister, prosastykker, indlimede sider, arkitektur og tøjdesign. Det er forvirring på et højere niveau.” [Anmeldt af Christian Stokbro Karlsen, der dog hverken oplyser at også OVO press står bag udgivelsen og at det er Mai Corlin som har oversat bogen fra kinesisk. RG] IMG_0040

1 Comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s